TDC: Gratis telefon til NMT-kunder

MediaWatch

Telestyrelsen har besluttet, at der skal lukkes ned for de forældede NMT-frekvenser. Det betyder, at TDC slukker for NMT-nettet i februar 2002, hvorefter det ikke længere er muligt at bruge sin NMT-telefon.

Men TDC har et tilbud til de abonnenter, der således snart står uden mobilt netværk. - Vi har sammensat et godt tilbud, hvor kunderne får en Ericsson-telefon, hvis de skifter til et Vic-abonnement, siger Morten Falkenberg, markedsdirektør i TDC Mobil.

Allerede nu har TDC Mobils NMT-kunder mulighed for at benytte sig af tilbuddet. Det betyder, at de får et nyt nummer sammen med telefonen. Vil kunderne beholde sit gamle nummer, må de vente til starten af juli, oplyser TDC Mobil.

Antallet af NMT-abonnenter har været støt faldende. I 1996 havde TDC knap 300.000 NMT-kunder. Det tal er siden faldet til 47.000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også