Deutsche Telekom presser på i Polen

MediaWatch

PTC er vurderet til mere end 5 milliarder dollar, og er genstand for stor interesse fra både Deutsche Telekom og franske Vivendi Universal. Vivendi ejer på sin side 49 procent af Elektrim Telekomunikacja, et datterselskab, der ejer Elektrims telekom-aktiviteter, deriblandt PTC-aktierne, skriver Wall Street Journal.

Hvis det tyske bud bliver godt modtaget ved et aktionærmøde hos Elektrim i dag, mandag, vil det markere enden på et bittert slagsmål mellem Telekom og Vivendi om kontrollen over PTC. De tyske ambitioner med PTC blev stækkede, da Vivendi i 1999 betalte 1,2 milliarder for halvdelen af aktierne i Elektrim Telekomunikacja.

Deutsche Telecom er godt på vej til positionen som førende teleselskab i Central- og Østeuropa. Det tyske teleselskab har interesser i Ungarn, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Kroatien og Rusland og har mere end syv millioner trådløse abonnenter samt mere end otte millioner abonnenter på fastnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også