Sonofon – underskud som vanligt

MediaWatch

Sonofons omsætning steg sidste år med syv procent til 3,1 milliarder kroner, viser regnskabet, der blev offentliggjort i går samtidig med, at Sonofons hovedaktionær, Telenor, aflagde sit regnskab for første kvartal i år. Kun et enkelt år - i 1999 - er det lykkedes Sonofon at få et overskud, skriver Børsen.

Sonofon har netop underskrevet en kontrakt med bl.a. Alcatel om leverance af store mængder udstyr til etablering af trådløst bredbånd, såkaldt FWA. Investeringerne i FWA er ifølge adm. direktør Ulrik Bülow hovedårsagen til, at selskabet venter underskud også i år.

- Vi investerer for et beløb, der er tættere på den hele milliard kroner end på den halve milliard. Det er et meget stort beløb, forklarer Ulrik Bülow, der ikke kan forestille sig, at resultatet bliver positivt i 2001 med alle de afskrivninger, der vil blive nødvendige.

Der er lange udsigter til, at Telenor opnår et tilstrækkeligt stort overskud på sin danske investering, at den vil give et fornuftigt afkast, skriver avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også