EU afholder eLearning konference

MediaWatch

På mødet vil EU-kommissionen sammen med 250 offentlige repræsentanter og 25 ledende virksomheder med kompetencer inden for IT, telekommunikation, publishing, audiovisualisering, undervisning og kursusvirksomhed afsøge mulighederne for partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder.

Formålet med EU-kommissionens eLearning handlingsplan er at etablere et samarbejde mellem europæiske institutioner, medlemsstater samt repræsentanter fra undervisningssektoren og virksomheder, som kan demonstrere, hvordan informations- og kommunikationsteknologierne kan anvendes til undervisningsformål.

Deltagerne vil blandt andet diskutere emner som kompetencemangel, bredbåndsadgang, indlæringsmodeller, digital litteratur og multimedia indhold. Desuden vil der blive demonstreret eksempler på best pratice indenfor undervisning og indlæring.

EU-kommissæren for undervisning, Viviane Reding, ser eLearning som en mulighed for at udnytte teknologien til at skabe reelle sociale og undervisningsmæssige ændringer til fordel for både den akademiske og erhvervsmæssige verden.

- Vores hensigt er at opstille en række realistiske mål og derfor har vi indkaldt eksperter fra verdens bedste eLearning virksomheder for at sikre, at disse mål kan nås. Det er nemlig først og fremmest gennem et succesfuld samarbejde mellem det offentlige og det private, at de sande visioner og muligheder for eLearning kan realiseres i Europa, siger Viviane Reding.

Mødets resultater vil blive forelagt EU's undervisningsråd 28. maj, hvorefter et eLearning resolution forventes vedtaget under det svenske formandskab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også