SkandiaBank: 100.000 netkunder i 2003

MediaWatch

Banken vil have fat i vellønnede danskere med fod på økonomien og gerne et overskud, der kan investeres eller spares op. Det er investeringerne, som banken regner med at tjene penge på - ikke lokkemaden, som er en højtforrentet indlånskonto stort set uden gebyrer, skriver Politiken.

- Vi forventer at kunne tiltrække mange gode kunder med en husstandsindkomst på 400.000 kroner eller derover, og mindst 50.000 i opsparing, siger Henrik Vad, adm. direktør for SkandiaBanken.dk, som banken hedder fra lørdag.

SkandiaBankens nordiske direktør, Göran Lenkel, lægger ikke skjul på, at Skandia har travlt med at udnytte den handlingslammelse, der præger konkurrenterne på netmarkedet i Danmark. Basisbank markedsfører sig i øjeblikket slet ikke.

Svenskejede Firstviewbank har også stoppet sin stort anlagte kampagne. Det skyldes usikkerhed om moderbanken FöreningsSparbankens igangværende fusionsproces med SEB, som allerede har en netbank i Danmark.

SkandiaBanken driver i forvejen meget succesrige banker i Norge og Sverige efter samme koncept, som man lægger op til i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også