Fald i USA-venture investeringer

MediaWatch

Situationen er opgjort af Wall Street Journal, der refererer til endnu ikke offentliggjorte tal fra den amerikanske venture forening - National Venture Capital Association.

Dermed falder ventureinvesteringerne for andet kvartal i træk til det laveste niveau i de sidste to år. Tilmed tyder det ikke på at der i lyset af usikkerheden i den amerikanske økonomi er udsigter til bedring foreløbig.
Mark Hessen, formand for den amerikanske ventureforening udtalte, at første kvartals tallene var noget lavere end forventet, men at han ser tallene som udtryk for en tilbagevenden til mere normale tilstande efter et uholdbart boom i ventureinvesteringer.

De sidste måneder har været en vanskelig periode for venturebranchen med nedgangen på aktiemarkederne, de forværrede makro-økonomiske betingelser og investorernes manglende tiltro til især e-commerce virksomheder, hvilket har ført til store tab i mange venture fonde.

En væsentlig faktor i nedgangen i kapitalformidlingen har været, at venturekapitalisterne nu har brugt mere tid på at gennemgå selskaberne i deres porteføljer og hjælpe dem med ny kapital eller afvikling eller reduktion af driften. Først i 3. og 4. kvartal i år forventer iagttagere ifølge WSJ-artiklen, at fokus igen være på sætte penge i nye virksomheder:

"Ved 3. og 4. kvartal vil venture-kapitalisterne have kvalitetsselskaberne finansieret - og de der ikke klarer pynten vil blive stedt til hvile - begge dele tager lang tid", udtalte Yogen Dalal, partner i Mayfield Fund, et californisk ventureselskab til Wall Street Journal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også