France Telecom: Salget stiger

MediaWatch

Selskabets omsætning i det afsluttede første kvartal er steget fra 7,36 milliarder euro sidste år til 10 milliarder euro i år. Salget steg sammenlagt 37 procent. France Telecoms mobilselskab, Orange, har i perioden formået at mere end fordoble sit bidrag til den samlede omsætning. Selskabet bidrog således med i alt 3,4 milliarder euro, skriver Bloomberg.

France Telecom brugte sidste år i omegnen af 50 milliarder euro på at udvide sine udenlandske aktiviteter. Tiltaget skete som et forsøg på at kompensere for den tabte indtjening på det hjemlige marked for langdistancetelefoni.

Ekspansionen har blandt andet betydet, at det franske teleselskab har opkøbt mobiludbydere som britiske Orange og tyske MobilCom.

Investorernes usikkerhed om hvordan France Telecom ville nedbringe sin gæld og samtidig fortsætte sin ekspansion, har fået selskabets aktie til at tabe mere end halvdelen af sin værdi i det forløbne år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også