Framfab Danmark får ny direktør

MediaWatch

Kjell Bjørn Rønning har frivilligt valgt at træde tilbage for fremover at koncentrere sig om sin tidligere virksomhed, Guide i Malmø, som han netop har købt tilbage.

- Vi har været igennem en turbulent periode, hvor vi skulle rette virksomheden ind efter en ekstrem vækstperiode. Dette arbejde er nu ved at være fuldført, og virksomheden er igen lønsom med et godt mix af kompetence og kunder. Nu skal der ses fremad, og den opgave er Jesper Andersen den rette til, således Rønning.

Jesper Andersen, 39, kom til Framfab Danmark den 1. januar i år. Andersen har en cand.merc. i økonomistyring og kom til den hårdt trængte svenske internetkonsulent fra Accenture det tidligere Andersen Consulting. Her var han ansat i 14½ år de sidste 3½ som partner.

Andersen ser frem til at overtage stillingen efter Kjell Bjørn Rønning, som han takker for sin indsats i Framfab. Han siger endvidere, at selskabet nu befinder sig i en brydningstid hvor de enkelte webbureauer kæmper for at overleve.

Han tror på Framfab, givet blandt andet sit stærke brand, vil klare sig igennem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også