Valtech fortsætter fremgang

MediaWatch

Selskabet, der sidste år modsat sine konkurrenter formåede at undgå negative tal på bundlinjen, kommer ud af årets første kvartal med en vækst i omsætningen svarende til 124 procent. Omregnet svarer det til et beløb på godt 225 millioner kroner mod knap 100 millioner kroner sidste år.

Den omsætningsmæssige fremgang tilskriver selskabet i høj grad opkøbet af andre virksomheder herunder danske Ahead. Valtech kan dog samtidig fremvise en organisk vækst på 63 procent, og dermed kommer 137,3 millioner kroner via ny omsætning fra Valtechs kontorer i en række lande.

Valtechs danske afdeling har ligeledes haft et godt første kvartal, men selskabet oplyser per definition ikke omsætningen for de enkelte lande. Et egentligt resultat for selskabets første kvartal oplyses heller ikke.

Valtech forventer fortsat omsætningsvækst i årets resterende kvartaler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også