Ericsson fyrer 4.000 i Sverige
Det er konsekvenserne af den sparepakke, som koncernledelsen fremlægger i dag i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet. Det er først og fremmest administrationsfolk og tjenestemænd ansat på koncernens afdelinger i Kista og Lund, der får sparket, skriver Dagens Industri.
Indtil nu har næsten 4.000 Ericsson-medarbejdere i Sverige fået fyresedlen, lige som ledelsen har annonceret, at to mobiltelefonfabrikker i England skal lukkes,
Markedet regner ved dagens regnskabsaflæggelse med at få klar besked om, hvilke skridt den kritiserede Ericsson-ledelse vil tage for at rette skuden op. Ellers risikerer Ericsson at blive udsat for endnu en omgang kraftige kursfald, skriver den svenske avis.
Også Nokia fremlægger kvartalsregnskab i dag.