Kodak afskediger 3500 medarbejdere

MediaWatch

Ifølge Kodaks administrerende direktør, Daniel Carp, har det hidtil været forventningen at alt var under kontrol, men i et interview til Bloomberg siger han, at dette nu er blevet revurderet og at der endnu er hårde tider forude.

Selskabet, der siden september sidste år har nedjusteret sine indtjeningsforventninger tre gange, har nu opgivet at udsende prognoser, som ligger ud over det indeværende kvartal. Baggrunden er, at salget af film falder kraftigere end forventet.

Mellem 3000 og 3500 medarbejdere svarende til godt 4,5 procent af Kodaks samlede medarbejderstab på 78000 ventes at måtte forlade deres stilling.

Selskabet regner i den forbindelse med, at besparelsen alene i år vil beløbe sig til 50 millioner dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også