Yahoo afskediger 400

MediaWatch

Susan Decker, der er chief financial officer hos Yahoo, vil nedbringe staben på 3.510 medarbejdere med 400, skriver Financial Times. Yahoo vil skære betydeligt i omkostningerne og afskedige medarbejdere som følge af den generelle økonomiske situation i USA og Yahoo's faldende annonceindtægter, oplyser Decker.

Ifølge Yahoo forventes årets omsætning at blive mellem 700 og 775 millioner dollar. Forrige år blev omsætningen på 1,1 milliard dollar. Proforma indtjeningen per aktie forventes at blive mellem 2 og 6 cents for hele året mod 48 cents i 2000.

Tim Koogle, der er bestyrelsesformand og chief executive i Yahoo, oplyser, at indtægterne fra online annoncering er faldet i samme forhold som den totale omsætning. Annonceindtægterne repræsenterer omkring 83 procent af totalomsætningen.

Yahoo's målsætning er, at indtægterne fra andet end annoncer skal nå en andel på mellem 20 og 25 procent af totalomsætningen inden årets udgang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også