Marconi afskediger 3000

MediaWatch

Selskabet, der på verdensplan har 55,000 medarbejdere fordelt på 16 fremstillingslokationer, siger dermed farvel til godt 6 procent af den samlede arbejdsstyrke, skriver Financial Times.

Afskedigelserne sker så vidt vides på baggrund af, at Marconis ledelse ikke finder selskabet på nuværende tidspunkt har det rette mix af kvalifikationer i dets medarbejderstab. Især medarbejdere med forudsætninger for handel direkte med kunderne efterspørges.

Set på lang sigt regner ledelsen trods de kommende nedskæringer med at øge medarbejderstaben efterhånden som selskabet vokser.

En mulig indtjeningsadvarsel ønskes ikke kommenteret, men indtil flere analytikere har forventet, at Marconi vil følge dets større konkurrenter såsom Lucent, Nortel, Cisco, der alle inden for det seneste har nedjusteret forventningerne.

Marconi aktien lukkede i fredags i kurs 325 pence, hvilket er en fjerdedel over de seneste to års laveste resultat på 300 pence. I 1999 nåede aktien sit hidtil højeste niveau i kurs 12 britiske pund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også