Dansk UMTS-auktion fremrykkes

MediaWatch

Forskningsminister Birte Weiss (S) lod i går på et EU-møde i Luxembourg forstå, at planlægningen er gået glat og at auktionen derfor godt kan fremrykkes. Regeringen vil gå frem efter en metode med forseglede bud. Frekvenserne bliver givet til de fire bedste bud, der alle betaler det laveste af de fire bud, skriver Berlingske Tidende.

Birte Weiss deltog i et møde i Luxembourg mellem EU's telekom-ministre om de problemer, der har været med UMTS-auktioner og -etablering. EU-Kommissionen lægger op til et større samarbejde for at styrke telesektoren.

Kommissionen kritiserer EU's finansministre for at have blikket rettet for stift mod de indtægter UMTS-licenserne indbringer, men Birte Weiss melder hus forbi.

- Vi satser på en kombinations-løsning. Vi vil selvfølgelig gerne have så mange penge som muligt i kassen, men vi vil samtidig sikre et konkurrence-dygtigt marked, siger Weiss.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også