PC-ejere donerer computerkraft

MediaWatch

Oxford University har iværksat et projekt, der skal samle hundred tusinder af computere til én stor virtuel supercomputer. Det sker ved hjælp af Peer-to-Peer netværkssamarbejde via Internettet, som gør det muligt, at mange individuelle computere kan samarbejde om databehandling, skriver Financial Times.

De mange computerejere skal downloade en speciel software fra United Devices, der er et af parterne bag projektet. Herefter vil forskerne ved Oxford University kunne anvende computernes ledige kapacitet til at undersøge 250 millioner kemikalier for deres anti-cancer virkninger. De øvrige parter bag projektet er det amerikanske National Foundation for Cancer Research samt Intel.

Ifølge Ed Hubbard, der er chief executive for United Devices, gør P2P netværkssamarbejder til Internet-distribueret databehandling det muligt for forskere og organisationer at gennemfører undersøgelser, som før var umulige på grund af ressourcebegrænsninger.

P2P netværkssamarbejdet svarer i princippet til den teknologi, som Internet-tjenesten Napster anvender til, at Internet-brugere kan udveksle MP3 musikfiler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også