Sega udvikler for Microsoft

MediaWatch

Ifølge planen skal Sega udvikle i alt 11 spil til Microsoft's spilkonsol, Xbox, til levering senere i år. Planen er blevet offentliggjort i dag af Microsoft's stifter Bill Gates, der talte på Tokyo Game Show. Samarbejdet skal sikre Xbox et fodfæste på det japanske marked forud for lanceringen senere i år, skriver financial Times.

Forventningen er, at der vil være mellem 15 og 20 spil klar, når XBox rammer butikkerne, men talsmaænd for Microsoft advarer dog om, at antallet kan ende så lavt som 10.

Analytikere mener, at den lokale opbakning vil være essentiel for Microsoft's muligheder for at tage konkurrencen op med Sony og Nintendo. Sony lancerede i slutningen af sidste år sin Playstation2 konsol, mens Nintendo inden længe ventes at bringe sin Gamecube på markedet.

I dag sidder de udenlandske softwareselskaber på mindre end 5 procent af det japanske marked. Electronic Arts er i øjeblikket det eneste selskab med en signifikant position på markedet.

Microsoft, der har slået til lyds for at XBox kommer med onlineadgang, har i går indrømmet, at det ikke vil være muligt at udbyde bredbåndsservice i Japan før 2002 hvor dets aftale med NTT Communications træder i kraft.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også