Vivendi sælger ud af AOL-andel
AOL France er en af de største franske internet-udbydere med næsten en million abonnenter, og transaktionen har været ventet siden sidste år. Vivendis topchef Jean-Marie Messier sagde tidligere på måneden, at en handel ville ligge i prislaget 700-725 millioner dollar, skriver Wall Street Journal.
Dermed kan Vivendi tjene 575 millioner dollar på AOL-andelen, som selskabet i sin tid betalte 150 millioner dollar for. Gevinsten skal ifølge selskabet hjælpe med til at finansiere den UMTS-licens, som Vivendis tilknyttede selskab, SFR, forventes at blive tildelt i Frankrig.