Radio2-tilladelse i Norge

MediaWatch

Radio2 vil nu også sikre sig FM-distribution i Norge på samme måde, som radioen har gjort i Danmark. Ejerne af Radio 2 Digital mener ikke, at der findes et marked til en radio, der kun sender på DAB-nettet, og har derfor planer om at sende på FM-båndet i blandt andet Oslo, Bergen og Stavanger. Det skriver nyhedsbrevet Radionytt.

Radio 2 Digital skal snarest præsentere planerne overfor norske Statens Medieforvaltning. Planen er at indgå et samarbejde med lokalradioer, der skifter navn til Radio 2 og følger radioens musikformat. Ifølge koncessionen skal Radio 2 Digital blandt andet sende børneprogrammer, nyheder og kulturstof.

Norsk Aller er hovedaktionæren i Radio2 Digital, men i lighed med Radio2 i Danmark ejer den amerikanske koncern Clear Channel Communications også en del af selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også