Teleselskaber takker nej til Nyrup

MediaWatch

Da statsministeren onsdag var gæst ved IT-Brancheforeningens årsmøde, erklærede han sig villig til at se på, om UMTS-auktionen kunne løbe af stabelen før oktober som det ellers var planlagt. Det er telebranchen dog ikke interesseret i, skriver Internetavisen Jyllands-Posten.

- Vi er i jævnlig kontakt med teleselskaberne og tilbagemeldingen fra den altovervejende del er, at den nuværende tidsplan bør holdes, siger Jesper Olesen, chefkonsulent i IT- og Forskningsministeriets 3G-sekretariat.

For blot få måneder siden kritiserede teleselskaberne regeringen for at holde auktionen så sent, at Danmark risikerer at sakke agterud i forhold til de øvrige europæiske lande. Men det, der ligner en slingrekurs, dækker over uenighed blandt de selskaber i telebranchen, der ønsker auktionen afholdt så hurtigt som muligt (især TDC), og dem, for hvem den nuværende køreplan passer udmærket (bl.a. Telia og Tele 2).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også