Virksomheder mangler e-handelsstrategi

MediaWatch

Analysen, "European Business Survey", har for niende år i træk spurgt flere end 5000 europæiske topledere om deres syn på en række spørgsmål omhandlende blandt andet e-handel. Set fra dansk side har et stort antal, 42 procent, af fortrinsvist mindre virksomheder enten antaget en afventende holdning eller konkluderet, at det ikke er nødvendigt med en e-handelsstrategi, skriver Berlingske Tidende.

Virksomhederne angiver som vigtigste årsager tvivlen om hvorvidt deres produkter samt tjenesteydelser er egnede til e-handel, og om det overhovedet er muligt, at få nok netbaserede kunder til at forsvare investeringer i denne form for handel.

De danske virksomhedsledere synes dog generelt set at være kommet over den mere traditionelle frygt, der omhandler blandt andet løbske omkostninger, manglende kompetence blandt projektledere samt manglende sikkerhed.

Generel afmatning inden for Internetbranchen samt lukninger af en del e-handelssites har dog fået mange virksomheder til at tvivle på, om det overhovedet er muligt at tjene penge indenfor området.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også