Første sag om medieansvar på nettet

MediaWatch

I efteråret 1999 bragte IT-Avisen fire artikler, som var hentet fra Computerworlds website. IT-Avisen leverede selv nyheder om IT-stof, men gjorde det også muligt for brugerne at lægge stof ud på siden. IT-Avisen siger, at det var en bruger, der kopierede de fire artikler.

Advokat Erik Svanvig, der repræsenterer IT-Avisen, siger, at artiklerne blev lagt ud på siden, uden at hans klient havde kendskab til det. Det skriver Internetavisen Jyllands-Posten.

IT-Avisen undskyldte og fjernede artiklerne, men journalisterne fra Computerworld fastholdt kravet om betaling for kopiering. Det afviste IT-Avisen. Begge parter er enige om, at kopieringen er et brud på ophavsretsloven, men de er uenige om, hvem der står med ansvaret. IT-Avisen har nemlig ikke udpeget en ansvarshavende redaktør.

Advokat Erik Svanvig mener, at det er at betragte som hacking eller hærværk, når en tredjemand lægger kopierede artikler ind på siden. Journalisterne fra Computerworld mener derimod, at ejeren af hjemmesiden er ansvarlig for sidens indhold, når der ikke er udpeget en ansvarshavende redaktør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også