MediaWatch

Palmens markedsandele visner

Palm skabte for få år siden via sin elektroniske kalender et decideret begreb og banede dermed vejen for at dets flagskib Palm Pilot, i folkemunde oftest kendt slet og ret som "Palmen", kunne indtage en suveræn førerposition på markedet for håndholdte PC'ere. Denne position er nu under pres grundet Microsoft's styresystem PocketPC, skriver Nettavisen.

Med Palms store succes er der kommet en øget konkurrence hvor især flere af de store computerfremstillere, i kraft af egne løsninger, har forsøgt at gøre selskabet rangen stridig. Denne konkurrence har dog indtil nu aldrig haft synderlig effekt på Palm, der konsekvent har holdt fat i en markedsandel omkring de 80 procent.

Microsoft's nye operativsystem har dog åbnet op for en række nye brugsområder og alene det, at kunne bruge sin håndholdte computer som telefon, tiltrækker stadigt flere brugere, hvilket igen gør at Palm's markedsandel til stadighed er faldende.

Resultatet viser sig tydeligt i salgstallene. Omend det stadig er i lille målestok i forhold til Palm, så har både Hewlett-Packard (HP)og Compaq's iPAQ på det seneste vundet markedsandele. HP sidder således på godt 3,5 procent af markedet, mens Compaq har formået at fordoble sin andel fra 2 til 4 procent.

Palm holder i dag en markedsandel på godt 60 procent.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs