Ifølge Napsters overlevelsesstrategi, vil det betale musikindustrien 150 millioner dollar per år i licensafgifter og 50 millioner dollar per år til de uafhængige mærker og kunstnere, skriver Reuters.
Napsters nye forslag er det seneste i rækken af mindre succesfulde forsøg på at tilfredsstille musikindustriens krav. I modsætning til tidligere forslag er dette forslag baseret på omsætningen af musikstykker på Napsters site og ikke, som de tidligere, på en procentdel af musikselskabernes omsætning.
Recording Industry Association of America, RIAA, som blandt andet repræsenterer Vivendi Universal, AOL/Time Warner, EMI og Sony, har endnu ikke reageret på det seneste forslag. RIAA's formand og chief executive Hilary Rosen har tidligere beskyldt Napster for med pr-kampagner at forsøge at vinde offentlighedens sympati samtidig med at de forsinkede rettens arbejde.
Hilary Rosen udtaler i en kommentar, at hun forstår Napsters ønske om at fortsætte sit virke, men at det er uheldigt, at selskabet endnu ikke har udviklet et lovligt system, som beskytter både forbrugernes og kunstnernes interesser.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.