Høj vækst i EDI-trafik hos Dan Net

MediaWatch

Dan Net oplyser, at det stadig er sundheds-datanettet med en vækst på 15-20 procent målt i forhold til januar 2000, der præger fremgangen for januar måned. Udvekslingen af EDI-meddelelser inden for handel og transport viser tillige pæne væksttal. Således er der udvekslet flere ordrer og fakturaer i januar 2001 end tilsvarende i år 2000.

Procentvis viser væksten for elektroniske ordrer en stigning på ca. 12-16 procent og tilsvarende for elektroniske fakturaer ca. 10 procent vækst i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Dan Net opgjorde i år 2000, at den samlede EDI-trafik gennem DanNet havde en værdi af 100 milliarder kroner, det vil sige at virksomhederne solgte for 100 milliarder kroner via EDI. Med de seneste trafik tal for januar 2001 formoder Dan Net, at værdien nu er steget til i omegnen af 110-115 milliarder kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også