IBM langt fremme med kobber-chips

MediaWatch

I december indledte IBM en egentlig produktion af chips baseret på kilometervis af mikroskopisk kobbertråd helt ned til 0,13 mikron, eller næsten 800 gange tyndere end et menneskehår. Den ny teknologi, der har fået navnet CMOS 9S, gør det muligt for kobbermikrochips at operere mindst 25-30 gange hurtigere end andre chips, der for øjeblikket er i produktion. Det skriver Internetavisen Jyllands-Posten på baggrund af en Reuters-artikel.

IBMs konkurrenter i halvlederbranchen, f.eks. Motorola, Intel og ADM, har sat damp på for at indhente IBMs forspring på to-tre år indenfor kobberbaseret chip teknologi. Aluminium er fortsat det mest efterspurgte materiale blandt chip-producenterne, men kurven for anvendelse af kobber i branchen er stejlt stigende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også