TDC Internet går ind i Polen

MediaWatch

TDC opgiver købsprisen for de seks selskaber til 23 millioner euro kontant. Selskaberne tilbyder Internet adgang, hosting og portal tjenester til hele det polske marked. Kundebasen består primært af erhvervskunder i både den private og offentlige sektor.

Ifølge TDC er det polske opkøb er et vigtigt skridt for TDC Internet mod at blive en nøglespiller i Central- og Østeuropa. Det polske Internetmarked har et betydeligt vækstpotentiale og ved at begive sig ind på dette marked nu, sikrer TDC Internet sig en stærk position før dereguleringen af det polske kommunikationsmarked, der er planlagt til 1. januar, 2003.

Opkøbet er en meget attraktiv forretningsmulighed for TDC Internet, hvortil kommer betydelige synergier for TDC Internet og TDC's erhvervskunder med aktiviteter i Polen.

De præliminære omsætningstal for 2000 viser en omsætning for de 6 virksomheder på PLZ 33 mio. (DKK 65 mio.).

I anledning af købet holdes der pressemøde i dag kl. 11.30 hos TDC A/S i København.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også