Gode sites - dårlig eksponering

MediaWatch

Firmaet har undersøgt tre store danske portaler, Jubii, TV2 og SOL, og kommer til den paradoksale konklusion, at de mest brugervenlige websider, hvor brugeren skal bruge mindst energi på at orientere sig, samtidig er dem, hvor brugeren bruger mindst tid på bannerreklamerne. - Jo mere brugervenlig en side er, des mindre er reklameværdien derfor, siger Flemming Voetman, direktør i Perception Research & Consulting. Det skriver Erhvervsbladet.

Firmaet råder derfor sine kunder til at reklamere de steder, hvor brugeren klikker ind med et bestemt formål - altså ikke nødvendigvis på forsiden. Flemming Voetman peger også på, at mere fantasi i udformningen af bannerne og mindre traditionelle placeringer på skærmen kan øge bannernes reklameværdi.

Sammen med Forskningscenter Risø har firmaet udviklet et nyt værktøj til at undersøge brugerens vaner på bestemte websites. Værktøjet, E-perception, måler blandt andet, hvor lang tid brugerens øjne hviler bestemte steder på skærmen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også