Motorola afskediger yderligere 4000

MediaWatch

Motorola vil i forsøget på at tilpasse sig sektorens nedadgående vækstrater afskedige medarbejdere, samt reducere såvel kapitalforbruget som de driftsmæssige budgetter betragteligt. Derudover vil selskabet konsolidere sine forretningsmæssige operationer samt dets produktion, skriver Financial Times.

Selskabet vil ikke umiddelbart afsløre, hvilke specifikke dele af koncernen der vil blive berørt af de forestående afskedigelser, men oplyser, at der vil blive tale om en spredning fordelt på de internationale operationer verden over. Disse vil komme fra naturlig afgang, kontraktudløb samt deciderede afskedigelser.

Den nye afskedigelsesrunde kommer knap en måned efter at selskabet annoncerede, at det ville afskedige godt 2500 medarbejdere i et af sine amerikanske fremstillingsenheder for mobiltelefoner.

Motorola har i flere omgange siden 1998 været igennem restruktureringer, der er sket som følge af nedgangen på såvel halvleder som mobilområdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også