Telia Mobile satser på spil

MediaWatch

På baggrund af det stigende antal mobiltelefonbrugere og den hermed afledte efterspørgsel efter nye tjenester, ikke mindst underholdningstjenester, har Telia Mobile indgået et samarbejde med spilproducenten Moby.

Ifølge Erik Hallberg, der er markedsførings- og salgschef for Telia Mobile Sverige, er Telia Mobiles målsætning, at så mange som muligt skal have udbytte af den nye teknik og de nye mobile tjenester. Telia Mobiles spil er SMS-baserede, og dermed kan alle mobiltelefonbruger benytte dem.

De tre første spil fra Moby er "Vote For Me", hvor det gælder om at vinde medspillernes stemmer, "Mobile Monsters", der er et duelspil, og "PinPoc", der er et kundskabsbaseret spørgsmålsspil.

Moby indgår i Spraygruppen og er et produktionsselskab for mobil underholdning og mobile tjenester. Aftalen mellem Telia Mobile og Moby gælder i første omgang seks måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også