MediaWatch

Tag til Singapore, Nyrup!

Singapore, hvor tre milllioner mennesker lever på et område på størrelse med Bornholm, er af flere institutter og researchere blevet udpeget som Asiens førende centrum for telekommunikation. Positionen er udtryk for en bevidst satsning på at blive et af verdens førende IT-centre. Regeringens beslutninger gennemføres aggressivt og konsekvent, og har ført til, at Singapore topper kategorier som laveste priser og bedste service. Det skriver Internetavisen Jyllands-Posten.

- I hele verden inklusive Danmark taler så mange om, at de gerne vil være med i udviklingen og være førende. Men hvor ser man den aggressivitet og dynamik, som man ser her i Singapore, spørger Mickey Beyer Clausen fra danske Speednames. Det danske internet-firma har f.eks. været involveret i et projekt, der havde til formål at udstyre landets 2.500 fattigste familier med en pc og give dem adgang til Internettet.

Ifølge Singapores masterplan for IT-udviklingen skal alle skoler senest i 2002 have mindst en computer for hver to elever, og til den tid skal mindst 30 pct. af børnenes pensum indlæres elektronisk. Børn helt ned til to-årsalderen bliver allerede nu tilbudt computerundervisning.

Et bredbåndsnet giver samtlige husstande i Singapore adgang til Internet døgnet rundt til en pris på under 2.000 kr. om året, og på byens hovedstrøg, Orchard Road, står åbne computerstationer, hvor man med et computerkort i hånden kan logge sig på nettet og sende e-mails eller tjekke sin bankkonto.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs