Mobiltelefoni frikendt for kræft-risiko

MediaWatch

Undersøgelsen har omfattet 400.000 mobiltelefon abonnenter, og uanset hvordan tallene blev analyseret, var der ikke nogen øget risiko for kræft i hverken hjernen, spytkirtlerne eller for leukæmi, fortæller seniorforsker Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse. Han anbefaler dog alligevel, at man tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, når det gælder børn og mobiltelefoner. Undersøgelsen omfatter kun voksne over 18 år, og det er derfor ikke muligt at sige noget om børns kræft-risiko med mobiltelefoner. Det skriver Internetavisen Jyllands-Posten.

Christoffer Johansen og forskningschef Jørgen H. Olsen, Kræftens Bekæmpelse, erkender, at der er enkelte svagheder ved undersøgelsen. - Det er muligt, at vi vil nå til nogle andre konklusioner om 5 og om 10 år. Men hvis mobiltelefoner virkelig ville speede kræftudviklingen op, er jeg overbevist om, at vi ville have fundet det nu, siger Jørgen H. Olsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også