Deutsche Telekom: Danmark er brohoved!

MediaWatch

DT, der på sit nye forretningsområde på europæisk plan kun overgås af IBM, har ved opkøb af aktiemajoriteten i DaimlerChryslers verdensomspændende IT-aktiviteter sikret sig adgang til Danmark. I alt beskæftiger selskabet 100 medarbejdere her i landet, men et snarligt opkøb ventes at fordoble antallet af medarbejdere, skriver Børsen.

Ifølge Rudolf Gröger, direktør for de internationale operationer i T-Systems, DT's nye IT-selskab, er det planen at bruge Danmark som springbrædt for en fortsat ekspansion i resten af Skandinavien. Han suppleres af selskabets danske direktør, Lars Juhl, der oplyser, at man allerede er i gang med at undersøge markederne med henblik på etablering i Sverige, Norge og Finland.

Baggrunden for DT's engagement i IT-services er ifølge selskabet selv det faktum, at telekommunikation via internettets indflydelse vil smelte sammen med IT. Ledelsen ønsker for nærværende ikke at oplyse om IT-selskabets aktiviteter, der er rettet mod de store lande i Europa, er økonomisk rentable.

T-Systems er som nævnt Europas næststørste aktør på IT-området og beskæftiger godt 37,000 medarbejdere i 23 lande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også