Gates vil ikke inddrage Bush - endnu

MediaWatch

Under en debat om net-økonomi i Rom gav Microsofts bestyrelsesformand, Bill Gates, udtryk for, at han ikke forventede at USA's administration under præsident George W. Bush ville blive inddraget i sagen. Det skriver Reuters.

Bill Gates udtalte, at han regner med at konflikten vil blive løst med appeldomstolens afgørelse, og at Microsoft forventer en rimelig udgang i sagen indenfor de næste tre til fire måneder. Og i givet fald vil hverken politiske eller regeringsmæssige instanser blive inddraget.

Gates forklarede desuden, at det i USA med de mange domstolsniveauer er muligt, at opnå domsafsigelser på de lavere niveauer, som ikke er særligt godt gennemtænkte. En amerikansk distriktsdomstol har dømt Microsoft for at have handlet i strid med den amerikanske konkurrencelovgivning og blandt andet beordret Microsoft-koncernen opsplittet.

Microsoft fremfører i sin appel, at det ikke har handlet ulovligt, at der er begået fejl under retsprocessen og at der ingen grundlag findes for dommen om opsplitning.

Den mundtlige argumentering i sagen vil blive fremført 26-27 februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også