KMD sælger datterselskab

MediaWatch

Trapeze vil bruge TR-Partner og firmaets 55 ansatte i Århus som base for en europæisk ekspansion og vil markedsføre TR-Partners produkter i Nordamerika.

TR-Partner udvikler og markedsfører IT-systemer til kollektive trafikselskaber, blandt andet køreplaner og vagtplaner. TR-Partner har 55 ansatte, som i henhold til Lov om Virksomhedsoverdragelse fortsætter hos de nye ejere. De nye ejere overtager også lejemålet i Århus.

- Vi trækker os ud af markedet for IT-systemer til kollektiv transport for at koncentrere os yderligere om vore kerneområder, som er offentlig IT og Internet, siger administrerende direktør Lars Monrad-Gylling, KMD.

Lars Monrad-Gylling uddyber baggrunden for frasalget med, at KMD har en strategi om fokuseret vækst. Salget ligger i forlængelse de seneste strategiske aftaler, for eksempel aftalen fra 8. juni om at overtage drift og udvikling i Århus Kommune, frasalget af bibliotekssystemet Mikromaster i marts og udskillelsen af sygehusområdet i form af amtsdivisionen, som Amtsrådsforeningen overtog 23. juni.

TR-Partner blev stiftet i 1991 for at betjene det skandinaviske marked for IT-systemer til kollektiv trafik. Selskabet blev stiftet af KMD og PLS Consult, og KMD overtog alle aktierne i 1997.

- TR-Partner kan udnytte sit potentiale bedre hos Trapeze Software Group. Hvor det skandinaviske marked for specialsystemer til transportsektoren isoleret set er for lille, får TR-Partner hos Trapeze Software et internationalt ståsted, siger Lars Monrad-Gylling, KMD.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også