Store tab i AT&T

MediaWatch

Det amerikanske teleselskab begrunder det negative resultat for finansårets fjerde kvartal med, at det er belastet af ekstra omkostninger i forbindelse med opkøbet af MediaOne og afskrivninger på bredbåndsinternet selskabet Exite@Home. Det skriver Financial Times.

Resultatet er inklusiv omkostninger til blandt andet restrukturering for 2,68 milliarder dollar, og så er selskabet desuden blevet ramt af faldende omsætning med hensyn til langdistancetelefoni, oplyser AT&T.

Eksklusive engangsudgifterne melder AT&T om et overskud per aktie på 0,26 dollar for finansårets første tre måneder frem til 31. december, hvilket svarer til et fald på 51 procent i forhold til overskuddet på 0,53 dollar per aktie i 1999.

Det kraftige fald i indtjeningen kommer samtidig med en omsætningsfremgang fra 16,4 milliarder dollar i fjerde kvartal forrige år til 16,9 milliarder dollar i år.

Resultatet er i overensstemmelse med analytikernes forventninger efter AT&T profitadvarsel og meddelelse om opsplitning af selskabet i oktober måned sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også