Har De fodret deres "bærbare" i dag?

MediaWatch

Forestil Dem en bærbar computer der deler morgenbrødet med Dem. Eller hvad med en støvsuger der kører på nullermænd? Lyder dette som utopi? Science Fiction eller blot rablende vanvittigt? Uanset hvad, så mener Nathan Lewis, amerikansk professor i kemi ved University of California, at tanken om "spisende" maskiner ikke er så utænkelig og vanvittig som den umiddelbart lyder. Det skriver Financial Times.

Ifølge Lewis er det så absolut muligt, at få for eksempel sukker og ethanol til at drive et elektronisk apparat. Processen er meget lig den måde, hvorpå vi mennesker omsætter det vi spiser til energi. Lewis mener, at effekten der ville kunne trækkes ud af visse fødevarer, er op til hundrede gange mere effektiv end den som findes i for eksempel en bærbar computer.

Til dato er forsøg med "fuel cell" teknologi blevet rettet mod områder som biler og opbevaringssystemer for elektricitet. Lewis ser dog ingen anledning til hvorfor dette skulle forhindre udviklingen af miniature enheder med "fuel cell" teknologien. Fem år med en fornuftig investering vil kunne skabe en mobiltelefon, hvis batteri vil være op til 10 gange mere holdbart end nutidens batterier, således Lewis.

Hvis udviklingen går som den gode professor ser det, så kan man meget vel se fremtidens forretningsmand sidde i flyet og trods det at han sidder helt alene bestille to glas whisky. Er han specielt tørstig? Ikke nødvendigvis. Den ene drink er til ham selv, den anden er såmænd til hans computer!

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også