Zapera ekspanderer i Norden

MediaWatch

Det danske analyseinstitut Zapera - som alene benytter Internettet til dataindsamling - ekspanderer nu sin virksomhed til hele det nordiske marked. Det sker ved, at der oprettes datterselskaber i de øvrige nordiske lande. Ekspansionen sker efter, at Kommunernes Pensionsforsikring og det nordiske ventureselskab Slottsbacken har besluttet at investere 25 millioner kroner i selskabet.

De tre datterselskaber er etableret og er i gang med at hverve medarbejdere samt respondenter til Zapera's spørgepaneler. Et spørgepanel på over 20.000 respondenter er grundlaget for Zapera's traditionelle panelundersøgelser, mens en række fagspecifikke paneler giver adgang til mere specielle målgrupper. De første pan-nordiske analyser fra Zapera vil være klar sidst på foråret.

Om ekspansionen udtaler Zapera's direktør Lars Lund Nielsen: -Vore kunder efterspørger lignende kvalificerede undersøgelser i Norden, som i dag er hjemmemarked for de fleste. Derfor er vi lykkelige for, at investorer i Sverige, Finland og Danmark nu giver os mulighed for at tilbyde endnu bedre og bredere analyser på det nordiske marked.

Zapera påbegyndte sin virksomhed i Danmark for et år siden med kapital fra Internet Ventures Scandinavia A/S samt fra medarbejderne og stifterne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også