Dell: Vores indtjening falder!

MediaWatch

En udskibningsrate af enheder der ligger fire gange højere end brancheraten, en forventet stærk vækst i omsætningen, samt en markedsledende profitabilitet er ifølge Dell ikke nok til, at driftsresultatet bliver som oprindeligt forventet.

Selskabet siger således, at det forventer et fald i indtjeningen per aktie fra et oprindeligt niveau på 26 cent til et niveau mellem 18 og 19 cent. Markedets forventning lå på 25 cent per aktie.

Den samlede omsætning ventes i den forbindelse at stige mellem 25 og 27 procent, svarende til et niveau omkring 8,5 til 8,6 milliarder dollar. Den tidligere forventning var en omsætning på 8,7 milliarder.

En global økonomisk afmatning sammenholdt med en nedgang i efterspørgslen på computerrelateret udstyr, er ifølge selskabet hovedårsagen for de nedjusterede forventninger.

Dell, hvis fjerde kvartal slutter fredag, ventes at fremlægge sit endelige regnskab den 15. februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også