Fald i reklameforbrug giver problemer

MediaWatch

Mange Internet selskaber har allerede advaret om, at forrige års fjerde kvartal har været svækket af et vigende forbrug af reklamer. Nu siger analytikere i deres kommende rapporter, at der er flere dystre udsigter på vej.

Ifølge Paul Noglows, der er analytiker hos JP Morgan, vil en kombination af dot-com sammenbrud, faldende markeder og en økonomi, som kører for nedsat blus i forening gøre fjerde kvartal yderligere svært for Internet-medierne, skriver Reuters.

Det faldende reklamemarked har været hovedproblemet for mange af de Internet selskaber, som kæmper for at generere et overskud, som kan stille Wall Street tilfreds.

Reducerede forventninger til den generelle økonomiske udvikling har allerede fået toneangivende Internet selskaber som blandt andet Yahoo til udvise forsigtighed i deres økonomiske forudsigelser for 2001. Selskaber som blandt andet TheStreet.com, NBC Internet og Salon.com har skåret ned i medarbejderantallet i et forsøg på i denne forbindelse at begrænse omkostningerne.

Analytikerne vil holde nært øje med forbruget og udsigterne til øget trafik i selskaber som NBCi, som tidligere på ugen reducerede dets omsætningsestimat for 2001 med 50 millioner dollar til 100 millioner.

Risikoanalytiker Bill Lerner fra NBCi vurderer, at det vil Internet selskaberne formodentlig ikke føle sig særligt trygge ved, så efter hans mening vil der som følge heraf formentlig ske yderligere nedjusteringer af forventningerne, og han vil heller ikke blive overrasket, såfremt virksomhederne yderligere reducerer deres respektiver medarbejderstab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også