Forældre efterlyser børne-filter

MediaWatch

Børn har alt for let ved at finde pornografi, vold eller opskrifter på sprængstoffer på internet, mener forældrene. Mange forældre ønsker sig en form for filtrering så stærkt, at de også selv er villige til at underlægge deres egen internetanvendelse en sortering.

Oplysningerne fremgår af den første store undersøgelse om internet, børn og forældre i Danmark. Den er netop gennemført af Gallup og Wapmore* for Tele2 A/S og baseret på interview med 1.000 voksne danskere.

Undersøgelsen er et oplæg til konferencen om Gråzoner på internet, som holdes på Christiansborg den 25. januar. Konferencen, der arrangeres af Red Barnet og Tele2, handler om det massive internetudbud i gråzonen mellem lovligt og ulovligt indhold.

Stort set ingen forældre (7 procent) ønsker helt fri adgang for børnene til internettet. Pornografi anses som det største problem. Halvdelen a fforældrene mener, at vold skal sorteres fra, uanset om det er reel vold eller film. Også racisme betragtes som et hovedproblem, og adgangen til opskrifter på sprængstoffer skal fjernes.

Hos omkring halvdelen af de adspurgte forældre er utrygheden ved børnenes brug af internettet så stor, at de ønsker sig et filter til hele familien inklusive dem selv. Forældrene vil være medbestemmende og mange udtrykker ønske om en filtrering fra internetudbyderen: et system, der kan vælge til eller fra, og hvor man selv kan specificere, hvad det er for emner, der er adgang til eller sorteres fra.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også