Telenor-selskaber i joint venture

MediaWatch

De to Telenor-selskaber har i længere tid diskuteret mulighederne for at gøre en fælles, konkurrencekraftig satsning på Internettet overfor B2B-segmentet. Sammen danner parterne nu et joint venture, som samler Telenors kompetencer på Internettet og katalog-markedet. Tjenesten lanceres i sensommeren 2001.
Den elektroniske markedsplads vil henvende sig til markedet for små og mellemstore virksomheder, og har som mål at effektivisere og forbedre samhandlen mellem forskellige virksomhedsaktører. Både Nextra og Telenor Media vil kunne drage nytte af sine respektive internationale satsninger, og sammen vurdere at realisere en udrulning af konceptet i Norden og Europa. Selskabet går nu ind i en rekrutteringsfase og planlægger i løbet af 2001 at få omkring 30 ansatte.

Både Telenor Media og Nextra er helejede datterselskaber under Telenor ASA. Telenor Media står bag produkter som Telefonkatalogen, Gule Sider, BizKit og Lokalvejviseren Ditt Distrikt, alle er tilgængelige i både trykt form og på Internettet. Nextra er Norges ledende leverandør af kommunikationsløsninger baseret på IP-teknologi. Selskabet leverer en bred portefølje af Internet-produkter til norske virksomheder, blandt andet private net (Virtual Private Network), acces og hosting.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også