MediaWatch

Aktieugen, der gik

Det teknologitunge Nasdaq-indeks lukkede fredag efter tre dage med stigninger 0,53 procent lavere, men målt på ugen gik indekset op med hele 9,1 procent. De bedre takter på teknologifronten først på ugen tilskrives en lidt mere optimistisk tro på at økonomien og selskabernes indtjening vil blive bedre efterhånden som centralbanken vil sænke renterne. Således formåede markedet at stige i gennem ugen på trods af relativt dårlige nyheder fra så store retningsgivende tech-selskaber som Nokia, Yahoo og Cisco.

Om end Nasdaq indekset fredag kun endte 14,07 point lavere i indeks 2626,5, så lå indekset hele 1,9 procent lavere i den tidlige handel på grund af en profitadvarsel vedrørende fjerde kvartal fra Hewlett Packard og dårligere end ventede indtjeningstal fra computerfremstilleren Gateway. Flere iagttagere tolkede markedets relativt beherskede reaktion på de dårligere nyheder som et tegn på ny styrke i markedet. Hewlett Packard og Gateway lukkede henholdsvis cirka 5 og 7,5 procent lavere.

Herudover bidrog nye makroøkonomiske nøgletal for decembers detailhandel og udviklingen i producentpriserne til at dæmpe markedets forventninger til størrelsen af en endnu en rentenedsættelse fra Greenspan og hans hjælpere den 30. og 31. januar. Detailhandelstallene viste en lidt mindre trykket US-økonomi end ventet, og udviklingen i producentpriserne var også højere end ventet, så nu hælder iagttagerne mere til en 0,25 procents rentenedsættelse frem for den halve procent, som der før var forhåbninger om.

På trods af dårlige indtjeningsnyheder og makroøkonomiske nøgletal lukkede Nasdaq-indekset bare 0,53 procent lavere. En overgang i løbet af formiddagen lå indekset endda hele 2,2 procent højere, inden det gik tilbage i rødt.

Barry Hyman, chefaktiestrateg hos Weatherly Securities udtalte til Wall Street Journal, at volatiliteten vil fortsætte, efterhånden som regnskabssæsonen tager fart.

"Det vil være en tovtrækning mellem optimisme på det lange sigt og pessimisme omkring udsigterne for økonomien og virksomhedernes indtjening i første halvår. Vi er kun nået til den fase, hvor markedet er koncentreret omkring, hvad rentenedsættelserne kan bringe og ikke indtjeningsbekymringen", udtalte aktiestrategen i en kommentar til ugens fremgang i Nasdaq-indekset.

De danske teknologiaktier fik også god medvind fra "over there" i ugen, der gik. KFX-indekset lukkede 1,57 procent højere fredag godt hjulpet af en næsten 7 procents stigning i Tele Danmark-aktien. Fredagen var dagen, hvor bindingsperioden for TDC's amerikanske ejers - SBC's 42 procents aktiepost udløb og spekulationer om et salg til Deutsche Telekom eller Telia vil hjælpe teleaktien. GN Store Nord steg 4,4 procent, NKT 1,9 procent og Navision-Damgaard, der har rystet sig fri af Microsoft og Great Plains sammenhængen, steg 4,4 procent.

Mere fra MediaWatch

Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"

Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.

Jobindex ser overskud vokse med 40 pct.

”Antallet offentlige jobannoncer på det højeste niveau, vi nogensinde har målt,” lyder det fra adm. direktør i Jobindex i forbindelse med offentliggørelse af kvartalsrapport.

DR-sportschef stopper

DR skal se sig om efter en ny sportschef, da den nuværende skifter branche efter syv år i spidsen for DR Sporten.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs