Fyringer hos Icon Medialab

MediaWatch

Krisen kradser for de svenske Internet konsulentfirmaer, og svenske Icon Medialab har nu besluttet at afskedige 35 medarbejdere i Sverige. De fleste afskedigelser rammer Icon Medialab's kontor i Stockholm, skriver di.se.

Afskedigelserne er blevet en realitet på trods af, at Icon Medialabs administrerende direktør, Ulf Dahlsten, tidligere har sagt, at det ikke ville blive aktuelt med større fyringsrunder i virksomheden, fordi man var tæt på at opnå lønsomhed. Hertil bemærker Johan Malmliden, administrerende direktør for Icon Medialab i Sverige, at dette løfte fortsat holder, idet afskedigelserne fra ledelsens side ikke betragtes som en større afskedigelsesrunde, men som et naturligt led i den årlige vurdering af virksomhedens effektivitet.

Malmsten henviser til, at det på grund af formindsket efterspørgsel af virksomhedens ydelser har været nødvendigt, at afskedige de 35 medarbejdere, idet der ikke længere er noget marked for simple ydelser som udvikling af websider og lignende.

Icon er i dag faldet med 8 procent på børsen i Stockholm og er i alt inden for de seneste tre måneder faldet med i alt 85 procent fra 110 svenske kroner per aktie til 16 kroner per aktie.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også