Ericsson: Ingen fejl i i-modetelefon!

MediaWatch

Ifølge talsmænd for svenske Ericssons japanske datterselskab skulle den nye i-mode telefon, "Docomo by Ericsson ER209i", være behæftet med en fejl i sin kalenderfunktion. Ericsson stiller sig fuldstændig uforstående overfor påstanden og afviser at skulle have trukket et antal af de nye telefoner tilbage, skriver Vision.se.

Ifølge Kyoko Taka, talskvinde for Ericsson i Japan, er man siden i fredags begyndt at tilbagekalde den nye telefon, der kun har været i handlen i nogle få uger. Angiveligt skulle fejlen i kalenderfunktionen være et så stort problem, at det har været nødvendigt at tilbagekalde telefonen.

Markedschef i Ericsson Mobile, Jan Ahrenbring, ønsker ikke at kommentere sagen, da han ifølge eget udsagn ikke kender til den påståede tilbagetrækning. I fald dette virkelig havde noget på sig, ville jeg have hørt om det, således Ahrenbring. Direkte adspurgt er svaret et klart nej til, at der skulle være noget om sagen.

Ahrenbring ønsker ikke at oplyse, hvor mange ER209i telefoner, der foreløbigt er solgt, men bekræfter, at det drejer sig om en forholdsvis lille andel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også