Xerox afviser konkursrygter

MediaWatch

For anden gang på blot tre måneder har Xerox dementeret overvejelser om at indgive konkursbegæring. I amerikansk terminologi en såkaldt "Chapter 11", skriver Financial Times.

Selskabet, hvis aktie er faldet skarpt i løbet af det sidste år, bekræfter at have ansat Merrill Lynch og Blackstone Group som rådgivere for at slippe ud af økonomisk klemme.

Paul Allaire, bestyrelsesformand for Xerox, har i et brev til redaktøren for New York Post rettet kritik mod avisens fremstilling om, at ansættelsen af Blackstone Group skulle være en indikation af en forestående konkurs. Xerox har i øjeblikket godt 1,4 milliarder dollar til disposition, og ser sig dermed istand til at møde såvel nuværende som fremtidige nødvendigheder, således Allaire.

I forsøget på at minimere omkostningerne og samtidig rejse den nødvendige kapital til fortsat eksistens, har Xerox lanceret en plan, der via frasalg skal søge at indbringe mellem to og fire milliarder dollar. Forventningen i den forbindelse er, at selskabet vil frasælge en 25 procents andel i Fuji Xerox til Fuji Photo.

Xerox aktien faldt tæt ved otte procent ovenpå det seneste dementi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også