Nokia trækker leverandører med ned

MediaWatch

Nokias underleverandørers aktiekurser tabte hastigt i værdi i takt med Nokias egne aktier. Nokia havde tidligere på dagen meddelt, at de foreløbige beregninger viser, at koncernen har solgt omkring 128 millioner mobiltelefoner, hvilket er noget lavere end de 140 millioner, som analytikerne havde forventet, skriver Reuters.

Meddelelsen fik Nokia's aktier til at falde med hele 19 procent på børsen i Helsinki. Nokia har tidligere som den eneste blandt de største mobiltelefonproducenter forudsagt en accelererende vækst i mobiltelefonsalget for fjerde kvartal Amerikanske Motorola og svenske Ericsson havde forudset uændret vækst, lagerophobninger og faldende priser.

De korrigerende meldinger fra Nokia fik ikke bare Nokia's egne underleverandørers aktiekurser til at falde, men mobiltelefon komponentindustrien generelt, hvilket bekræfter visse analytikeres negative forventninger om, at mobiltelefonmarkedet har nået et mætningspunkt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også