Lego samarbejde med Microsoft

MediaWatch

Aftalen er endnu et skridt i Microsoft's bestræbelser på at gøre Internet forretningen omkring MSN til en seriøs konkurrent til America Online, der i dag er Internet branchens markedsleder på området, skriver Reuters.

For Lego betyder det nye samarbejde med Microsoft en oplagt mulighed for at udbrede kendskabet til, hvordan Lego har bygget computerteknologi ind i de traditionelle Lego klodser, som har sin oprindelse helt tilbage til 1930.

Microsoft's vice president Rick Belluzzo udtaler i forbindelse med samarbejdet med Lego, at han vil bruge Microsoft's teknologi til at formidle Lego's kreativitet og lærdom ud via Internettet.

Det nye brede samarbejde indebærer, at Lego fremover kommer til at reklamere på MSN såvel som, at den danske legetøjskoncern skal udvikle programmer og spil til MSN netværkets børneafdeling samt til Microsofts nye ambitiøse Xbox spilkonsol, som ventes på markedet til efteråret.

Lego vil desuden implementere Microsoft's nye software og tjenester i en række af koncernens forretningsprocesser, hvilket forventes at blive en vigtig showcase for Microsoft's .NET initiativer, som sigter mod at indbygge Internettet i Microsoft's løsninger.

Lego kommer via samarbejdsaftalen med Microsoft i selskab med Walt Disney Interactive Group, Viacom, Nickelodeon og Starbucks.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også