Canal Digital lancerer Navigator

MediaWatch

Canal Digital har taget en ny EPG, elektronisk programguide, i brug på sin digitale platform. EPG'en kaldes Navigator og betjenes med fjernbetjeningen. Navigatoren skal hjælpe brugeren, når han vil danne sig et hurtigt overblik over det enorme programudbud, som den digitale TV-verden tilbyder.

Navigator giver mulighed for at søge mellem 80 genrer eller programkategorier. Man kan eksempelvis også få den til at give alarm eller automatisk skifte kanal, når der kommer en udsendelse, man gerne vil se. Og der er links direkte til relevante tv-kanaler.

- Navigator er et godt eksempel på det første skridt i retning af den sammensmeltning, som vi inden længe vil se mellem TV og Internettet. Vores EPG er ganske vist ikke koblet på Internettet, men den giver nogle af de samme fordele og muligheder som man oplever på nettet - for eksempel hurtig søgning og mulighed for at definere sine fortrukne programtyper og skabe sin egen programprofil, siger administrerende direktør i Canal Digital Danmark, Jens B. Arnesen.

Med Navigator får brugeren direkte på sin TV-skærm et klart overblik over hver enkelt TV-kanal. Og på samme tid kan man indhente informationer om programmer flere dage frem i tiden. Det er nemt at søge efter programmer i kategorier som film, sport, nyheder - selv underkategorier som komedie, motorsport og økonomi kan man søge efter. Dermed er det let at finde ud af hvilke kanaler, der viser den ønskede type udsendelse - på det ønskede tidspunkt

Med Navigator åbner Canal Digital også op for en hel vifte af nye digitale muligheder til den interaktive TV-bruger blandt andet i form af handelskanalen eTV.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også