SOL mangler tjeneste

MediaWatch

Bid2Day udgjorde således den danske portals tilbud til sine brugere om en auktionstjeneste, som portalen nu vil mangle med udgangen af januar måned. Årsagen er, som meddelt på mediawatch.dk i går, at SOL's auktionspartner Bid2Day nu trækkes ud af det danske marked af sine svenske ejer, Tradera.com.

Dermed mangler SOL i Danmark pludselig en tjeneste, og det er da også planen at hullet skal fyldes ud, siger den nye adm. direktør for SOL i Danmark, Thomas Gudbjerg, til den norske nyhedstjeneste digitoday.no. Men det er ifølge Thomas Gudbjerg ikke sikkert, at der bliver tale om en ny "ren" auktionstjeneste.

For eksempel kan Thomas Gudbjerg godt forestille sig nye samarbejdsparter inden for rubrik-markedet. -Det er et spændende marked. Auktioner er vældig populære i USA, men spørgsmålet er, om man måske skulle satse lidt mere på rubrikannoncerne i Norden, siger Thomas Gudbjerg.

Han afviser ikke at der kunne blive tale om en partner, som kombinerer rubrikannoncer og auktioner, hvilket har gjort at digitoday.no nævner den norske tjeneste FINN.no som en mulig partner for SOL. SOL har ikke været i kontakt med FINN.no, men Gudbjerg indrømmer, at det kunne være en interessant mulighed. FINN.no er ejet af den norske mediekoncern Schibsted.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også