Europas mobilmarked snart mættet

MediaWatch

Markedspenetrationen i de fleste europæiske lande har passeret 50 procent. De førende teleselskaber, Vodafone og France Telecom, vurderer, at omkring to tredjedele af alle britere har mobiltelefon.

Ifølge analysefirmaet Forrester Research vil penetrationsraten i Europa toppe omkring de 76 procent samtidig med, at mange nye operatører vil trænge ind på markedet. Denne kombination af nye indtrængere og den heraf følgende priskonkurrence med de øgede omkostninger, som selskaberne skal afholde til introduktionen af tredje generations mobiltelefoni tjenester, vil ifølge Forrester medføre underskud for selskaberne.

Det vil tvinge mange nyindtrængere i knæ, hvorefter den øvrige branche vil konsolidere sig i fem store grupper.

De nuværende operatører afviser Forresters konklusion om, at mobiloperatørerne vil få underskud på driften. Operatørerne tror på, at indtægterne fra de nye Internet tjenester, som følger med tredjegenerations mobiltelefoni, i højere grad vil kompensere for de øgede omkostninger end Forrester vurderer.

De kritiske konklusioner fra Forrester kommer samtidig med, at mange investorer stiller spørgsmål ved de undersøgelser om fremtidens forretningsmuligheder, som mobilselskabernes egne banker har udarbejdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også